mandag den 21. april 2008

Hov der var et billede jeg kendte

Flickr. Havde ingen problemer med at finde rundt. Jeg kom hurtigt rundt til tidligere bekendtes billeder; de er altid meget sjove at se, når man ikke har set dem længe. Og så lidt en overraskelse. Jeg søgte på noget så banalt som Præstø (lokalområde) og blev overrasket over, hvor smuk byen egentlig kan være. Nye vinkler i nyt lys er altid godt for at få øjenene åbnet. Folk er generelt meget kreative fotografer... Og så lige midt i min Præstø udforskning, dukkede der et billede af Mikkel op. Det havde jeg fuldstændig glemt lå på nettet. Min søde veninde Iben har en Flickr side, som det lægger på. -Men det var jo ikke lige det, jeg havde forventet midt i Præstøbilleder. Men det er jo sådan hun har tagget billederne... Flickr er en spændende side, hvor man udover at finde rigtig flotte billeder, kan snage i andre folks privatliv. Så kan man jo diskutere, hvor meget privatliv det er, når de selv har lagt billederne ud, så alle kan se dem... :)

http://www.flickr.com/search/?q=mikkel+pr%C3%A6st%C3%B8&m=text

onsdag den 16. april 2008

PICASAsmart

Smart, det må jeg indrømme. Der er flere ting i 23 ting, jeg synes er ok, men nok ikke kommer til at bruge fremover. Picasa er én af de ting, som er vældig smart. Billederne blev flotte-eller lad mig sige flotTERE! Drengens øjne blev da flotte, men jeg synes stadig jeg kunne se en rød ring... Eller også er det fordi man kommer til at stirre for meget, så man ser en ring uden der er en. Lidt ligesom i Cirkelkaffe reklamen med den blå cirkel... Kan I huske den? Men jeg håber, at huske at bruge Picasa, det er jo lige det...

fredag den 11. april 2008

LibraryThing

Hmmm. Synes jo egentlig den er lidt sjov, men egentlig heller ikke mere end det. Zeitgeist er et lidt spændende sted. Den er vel basaret på de umiddelbare bedste/dårligste bøger og forfattere som andre indmeldte har anbefalet. Det giver lidt et indblik i, hvilke bøger, der først falder én ind at registrere. En lidt pudsig liste-Zeitgeist...

Den kunne være lidt sjov at bruge til at minde sig selv om de gode/dårlige bøger man har læst; men som Anne O oplyser mig om, kan man kun lægge 100 titler ind og efterfølgende skal man betale for det. Så er det jo ikke smart længere... Hader begrænsninger!

torsdag den 10. april 2008

De.lic?

Tja, har allerede glemt hvordan man staver til det. del.icio.us -sådan. Det er ikke sådan, når man lige kommer tilbage fra ferie. Til dem der vil vide det, har det været fantastisk med en uge i Spanien og 25 grader. Kan jeg mon tage en uge mere?

Nu har jeg jo smuglæst på jeres andres blogs og jeg må jo give Henrik ret i sine overvejelser. Hvorfor endnu èn, der holder øje med sine sider? Der burde være mere systematik, end blot en tag... For sådan en lille møghund som mig, er det smart at man kan bruge den på alle de computere man sidder ved. Det er jo ikke altid jeg befinder mig ved samme computer. Dét er det smarte!

torsdag den 27. marts 2008

Talk & MSN

Tja, det er jo ikke det store problem. Det er nu nogle år siden jeg har brugt Messenger, da Hotmail lukkede min konto efter jeg ikke havde brugt den i lang tid. Så længe de er nemme at gå i krig med, er jeg ligeglad hvilken af chatprogrammerne jeg benytter. I Google plejer jeg at chatte direkte i min mail. Her kan den umiddelbart kun klare de kontakter der allerede har en GMail. Det er nu ret nemt; så behøver man ikke igennem flere indgange... Har også lige snuset lidt til Meebo...

fredag den 14. marts 2008

IGoogle

Så er det på plads. Smart med en side der holder styr på de andre sider! :) Giver det mening?

mandag den 3. marts 2008

T4-klaret

Så fik jeg klaret ting 4. Det kan godt være at jeg har glemt min hjerne derhjemme eller jeg virkelig HAR stillet mit hoved nede på gys-udstillingen, men jeg kunne ikke helt gennemskue vejledningen til at finde Feedsadressen til min blog. Så det måtte jeg copy-paste, men det er også helt ok...

Jeg synes Technorati er en smule uoverskuelig, hvor jeg derimod godt kan lide Overskrift.dks grænseflade, men det er jo bare mig... Jeg vil være ærlig og sige, at det nok ikke er noget jeg kommer til at bruge ret meget.